Apropos Aalborg
Apropos Aalborg er et internt projekt udarbejdet af mine kollegaer og jeg hos Apropos Bureau. Apropos Aalborg er et nyhedsmedie ligesom MigOgAalborg og Aalborg LigeHer.nu, hvor man kan læse pressemeddelelser, der er relevante for Aalborg og omegn.
Projekt type
Udvikling
Design
Udarbejdet hos
Apropos Bureau
Design og udvikling
Projektet kom på mit bord, efter at mine kollegaer havde udarbejdet en design- og brandguide, som indeholdte retningslinjer til logo, farvepalette og skrifttype. Resten havde jeg frihed til at designe og udvikle selv.
Jeg ville gerne have, at det skulle ligne en rigtig avis. Både i strukturen og farverne. Derfor brugte jeg en del referencer til rigtige aviser, samtidig med at jeg også udførte en konkurrentanalyse for at se, hvilke design-patterns der var brugt.
I Figma udarbejdede jeg et wireframe af forsiden og artikelsiden, og brugertestede det på mine kollegaer. Derefter startede jeg på udviklingen af hjemmesiden, hvor jeg fik sat de rigtige farver og skrifttyper, og begyndte at indsætte nogle artikler.
For at gøre hjemmesiden ekstra lækker, udviklede jeg en specialbygget burgermenu samt en masse mikroanimationer på hover og click forskellige steder på siden, som kan ses, hvis man går ind på hjemmesiden.
Nemt at lægge nye artikler op
For at gøre det så effektivt som muligt for os at lægge nye artikler op, brugte jeg WordPress’ indbyggede blogindlægsfunktionalitet. Jeg lavede nogle kategorier, som alle artikler kunne passe ind i. Her lavede jeg en skabelon til strukturen på en artikel. Dermed var det supernemt at tilføje en ny artikel til hjemmesiden.